Havnefaciliteter ved Dyvig Bådelaug:

Bedding Dyvig Bådelaugs bedding kan lejes til både på max. 10 tons. Den må kun betjenes af medlemmer. Unge under 16 år må ikke medvirke. Henvendelse til pladsformand eller havnemester. Se takstbladet.
Mastekran Dyvig Bådelaugs mastekran må højst belastes med 350 kg. Medlemmer kan låse den op. Se takstbladet.
Slæbested Til små joller. Medlemmer kan låse op. Se takstbladet.
Grillpladser Der findes grillpladser ved standermasten, helt mod vest på pladsen og oppe på bakken. Når det er tørt skal særlig forsigtighed udvises.
Legeplads Oppe på bakken findes vippedyr, gynger og rutschebane. Færdsel op og ned ad skrænten er ikke velset. Benyt vejen selv om det ikke er så sjovt. Leg mellem de henstillede vinterstativer er farligt, lad være med det.
Servicekaj Fortrinsret har både der skal have masten på eller af og både der skal ”laste” eller ”losse” grej. Her kan både tages op eller søsættes. Vanddybden er 3 m. Der må normalt ikke fortøjes natten over ved kajen, men havnemesteren kan på betingelser dispensere. Der må ikke parkeres biler ved kajen.
Klubhuset Klubhuset kan af besøgende klubber lånes efter telefonisk aftale med klubhusinspektøren. Parkering foran klubhuset er forbudt.
Kemiske toiletter Må ikke tømmes i klubhusets toiletter. De tømmes i tragten ved skrænten 15 m øst for klubhuset, hvor også spuleslange findes.
Bus Bussen til Nordborg og Sønderborg holder på parkeringspladsen øst for masteskuret. Plan er opslået der.
Miljøstation Ved siden af spilskuret findes et halvtag hvor spildolie og malingsrester skal anbringes. Batterier må ikke henstilles her.
Alm. affald Blå container med gule skilte er anbragt vest for miljøstationen.
Flasker Pallecontainer til tomme flasker er anbragt ud for spilskuret.
Parkering Kun medlemmer og deres gaster/gæster samt sæsonliggere må parkere på bådelaugets område. Alle andre biler henvises til den offentlige parkeringsplads øst for masteskuret.