DagligDrift

DagligDrift


By lejfm - Posted on 08 December 2008

Retningslinier for den daglige drift.

Rev. f
Dato: 27-03-2004

1. FORMåL.
Disse retningslinier skal tjene til orientering om hvad der på basis af kutyme og praktiske overvejelser skal betragtes som gældende vedrørende laugets forhold på områder, der ikke i detaljer dækkes af lovene. Retningslinierne revideres efter behov.

2. KLARGØRINGSARBEJDE.
2.1
Ved klargøring, specielt ved male- og slibearbejde skal der udvises hensyn til andre medlemmer. I tilfælde af modstridende interesser vil følgende retningslinier gælde:
Efter kl. 14.00 skal slibning og andet støvende arbejde stoppes, såfremt det generer andres malearbejde. Samtidig skal slibestøv og lignende fjernes.
Efter kl. 17.00 kan påbegyndt slibning kun stoppes, hvis der i nærheden er frisk maling fra tidligere på dagen, eller hvis vejret er særligt egnet for maling (solskin).
Slibning af jern og stål må ikke foretages, når vinden kan føre slibestøv til andre både, så der opstår rustpletter.

2.2 El må kun anvendes, når der arbejdes om bord og kun hvis forbruget ikke hindrer andres brug af værktøj. I specielle tilfælde, kan større forbrug aftales med pladsformanden.

2.3 Malingsrester, pensler, klude, dåser samt spildolie må kun placeres i de dertil beregnede tønder på miljøstationen.
Brugte bådbatterier skal fjernes fra pladsen af bådejeren. De må ikke efterlades på miljøstationen.
Tørring/opbevaring af fiskegrej mø kun finde sted pø den dertil beregnede plads yderst mod vest.

3. BÅDPLADS.
3.1 Ethvert medlem, der ejer en båd, har ret til en bådplads. Tildeling påhviler havneformanden. Dennes afgørelse kan skriftligt indankes for bestyrelsen.

3.2 Enhver aftale mellem medlemmer ved indbyrdes bytning af bådplads er ugyldig, med mindre den er accepteret og registreret af havneformanden.

3.3 Når et medlem skifter, køber eller sælger båd, skal dette snarest muligt meddeles havneformanden skriftligt.
Såfremt den nye båd ikke kan være på medlemmets nuværende plads, anviser havneformanden en ny plads.
Er der ingen plads ledig, må vedkommende affinde sig med, midlertidigt, at få anvist plads ved brohovedet.
Samme regel gælder, når et aktivt medlem uden båd påny anskaffer sig en båd.
BEMÆRK: Intet medlem kan påregne nogen bestemt plads, men må bøje sig for evt. rokeringer, der måtte blive nødvendige af hensyn til bådbestanden.

3.4 På pladsen kan der ud over den registrerede båd ligge en til denne hørende slæbejolle, såfremt den ikke generer naboens båd.

3.5 Et aktivt medlem kan, ud over en normal bådplads, få anvist en jolleplads, hvis en sådan er ledig. Der betales jollemedlemskab og jollepladsleje. Disponerer medlemmet ikke over en normal plads betales kun jollepladsleje. 

4. Anvendelse af RØD/GRØN-skilte.
4.1 Samtlige bådepladser, der ikke er gæstepladser, skal være forsynet med et RØD/GRØN-skilt, der markerer om pladsen er optaget eller kan benyttes af overnattende gæster og dermed skaffe indtægter til havnen.

4.2
Det påhviler ethvert medlem at vende sit skilt på GRØNT ved afsejling, når man ikke agter at vende tilbage til bådpladsen samme dag. I den forbindelse kan der på skiltets grønne side angives det tidspunkt, hvor man igen selv ønsker at disponere over pladsen.

4.3
Havnemesteren er berettiget til at vende "glemte" skilte på grønt, når det er sandsynligt, at medlemmet ikke kommer tilbage til natten.

4.4 Medlemmer skal fjerne skiltet ved standerstrygning/optagning, opbevare det vinteren over og anbringe det igen ved standerhejsning/søsætning. Skilte udleveres af havneformanden.

4.5 Efter sidste optagning vil de efterladte rød/grønne skilte blive fjernet med et notat om pladsnummer, og for det enkelte medlems regning. (100kr)

5. OPHALING AF FREMMEDE BÅDE M.V.
Fremmede både på indtil 10 tons kan efter aftale med havnemesteren anvende beddingen, såfremt denne ikke optages af laugets medlemmer. Inden anvendelse erlægges et depositum svarende til den forventede samlede udgift i henhold til takstbladet. Servicekajen og mastekranen kan ligeledes anvendes. Medlemmer der medvirker skal opkræve ifølge takstblad. Kvitteringblok ligger i spilskur.

5.1
Afgifterne i forbindelse hermed fremgår af takstbladet.
Der betales havnepenge for hvert døgn skibet henstår på bedding eller ligger ved servicekaj eller andetsteds indenfor havnens område i perioden fra standerhejsning til standerstrygning.

5.2
Bådejere skal have assistance af et medlem med kendskab til ophalingsbedding. Medlemmet skal sørge for at bådejeren er bekendt med opslaget, som er placeret i spilskuret. 

5.3
Ophaling sker på bådejerens risiko og ansvar.

5.4
En aftale om ophaling og ophold på bådpladsen kan opsiges med et efter forholdene rimeligt varsel.

5.5
Såfremt en båd bliver til gene for lauget og henstillinger til ejeren ikke giver resultat, kan båden fjernes for ejerens regning og risiko.

5.6
Unge under 16 år må ikke deltage.

6. OPTAGNING, SØSÆTNING OG VINTERPLADS.
Optagning og søsætning af både kan foretages af de enkelte medlemmer og sker på eget ansvar. Det påhviler hvert medlem at være dækket af en ulykkesforsikring, da laugets arbejdsskadeforsikring kun dækker ved arbejde for lauget.
Medlemmer der ikke deltager i den kollektive optagning, eller medlemmer som tager båden op for længere tid, skal meddele pladsformanden dette, for anvisning af plads. 
For at opnå den bedste samlede placering af bådene, må intet medlem stille sin båd på pladsen, uden at placeringen er aftalt med pladsformanden.
En båd, der er i vejen under kollektiv optagning eller søsætning, kan flyttes for ejerens regning, hvis den er placeret uden pladsformandens samtykke.

Strømforbrug : Ved opbevaring på pladsen er det tilladt at bruge strøm til opladning af batterier, - men det er ikke tilladt at opvarme båden.

6.1
Brugere af beddingen skal indskrive sig i bogen for ophaling og søsætning. Bogen skal altid ligge i spilskuret og brugere må selv skaffe klodser, bukke og sidestøtter. Spor og andet materiale skal henlægges på dertil anvist plads efter afbenyttelse.

6.2
Den kollektive søsætning og optagning med kranvogn finder sted i hhv. april/maj og oktober/november, datoer slåes op i klubhuset.
En måned før optagning/søsætning ophænges lister i klubhuset.
På listerne kan man indskrive sig til den dag man ønsker optagning/søsætning.
Bekendtgørelse om mødetidspunkt for optagning/søsætningsmøde ophænges i klubhuset. Er man forhindret i at møde, kan optagnings-/søsætningsformanden kontaktes før mødet.
På optagnings-/søsætningsdagen møder medlemmet 1 time før egen båds optagning/søsætning, for at hjælpe med at flytte stativer på plads/til side. Ved ankomst melder man sig til lederen af optagningsholdet. 
Det er optagningsholdet der bestemmer hvor båden skal stå, og med hvilken afstand.
Master må ikke henligge ved kajen.
Efter optagning skal måtter på broen fjernes samt træk liner mellem bro og pæle.

6.3 Enhver bådejer skal senest 1 uge efter søsætning have rengjort sin plads på land og fjernet sit vintergrej. Laugets traktor kan anvendes. Tunge stativer må ikke løftes med det yderste af de lange gafler.
Såfremt bådejeren ikke får sit stativ sat på plads efter søsætningen, vil dette blive anbragt på bakken i aflåst tilstand. Ejeren vil kunne få låst sit stativ fri imod betaling af kr. 200,-.
Området ud for juniorernes slæbested og 15 m mod vest, skal være ryddet inden standerhejsning. Medlemmer der ikke kan overholde dette, må ikke få deres både placeret der.
Parkeringspladsen skal være ryddet inden 15. maj. (aftale med kommunen).
Vintergrej (bådstativ) og klodser mærkes med navn. Hvis sådant grej ikke benyttes mere, skal det fjernes af ejeren.

6.4
Der anvises plads på land og ved bro ifølge opslag.

6.5
Master, der ønskes henlagt i masteskuret, afrigges, forsynes med mærkeseddel og anbringes efter havneformandens anvisninger. Ingen fald, stag og vanter må kunne berøre og give tæring på andres master. Master, der ikke kan afrigges, må kun anbringes efter aftale med havneformanden.
Bom spilerstage og rulleforstag må henlægges eller ophænges på spær, eller i kryds i mastestativerne, hvis de ikke er til gene.

6.6
Fremmede både der ligger i vandet vinteren over skal våre forsynet med et fra broen læseligt skilt med ejerens navn og telefonnummer. Hvis ejeren ikke bor i nærheden skal nærtboende kontaktpersons navn og telefonnummer være anført.

6.7 Master må ikke rigges/afrigges på pladsen 6m øst for klubhuset, idet kommunen til enhver tid skal kunne komme til pumpestationen med en servicevogn.

7. PARKERING OG KøRSEL På PLADSEN.

Der må ikke parkeres ved klubhuset, kajen, spilskuret, beddingsvogn, slæbesteder, broer og indtil 10 meter fra toiletter mod øst. 
Ved den kollektive optagning/søsætning skal pladsen friholdes for parkerede biler og motorcykler.
Henvisninger fra den ansvarlige for optagning/søsætning skal følges.
Ved parkering af bil/motorcykel i længere tid, kontaktes pladsformanden.
Fremmede langtidsliggere skal have det udleverede skilt anbragt synligt i bilen ved parkering på pladsen.
Ved kørsel på pladsen, må der max. køres 20 km/time (stenslag, børn m.m.).

8. MEDLEMSAKTIVITETER VEDR. VEDLIGEHOLDELSE M.V. 
Alle aktive medlemmer og jollemedlemmer bør deltage efter evne og helbred i vedligeholdelse af laugets materiel og anlæg. Dog ikke bestyrelses- og udvalgsmedlemmer.

9. PRIVATE ARRANGEMENTER.
Aktive medlemmer og jollemedlemmer kan låne klubhuset til personlige og familiemæssige mærkedage, i det omfang det ikke skal anvendes i forbindelse med laugets arrangementer. Reservation kan kun ske ved telefonisk henvendelse til klubhusinspektøren.

10. JOLLEMEDLEMSKAB.
Jollemedlemskab kan erhverves af enhver, der opfylder betingelserne for almindeligt aktivt medlemskab. Medlemskabet, der ikke kan omfatte flere parter, giver ret til at have en mindre båd liggende i Dyvig. Medlemskab kan opsiges til den 31/12 af begge parter.

10.1
Jollen skal være ansvarsforsikret.

10.2
Jollen kan anbringes på land , på en af pladsformanden anvist plads. Den skal være mærket med ejerens navn, adresse og eventuelt telefonnummer.

10.3
Der kan anvises plads til opbevaring af mast og bom (ikke tank, bådmotor, fiskegrej o.l.) i masteskuret, bortset fra tidspunkter, hvor dette skal anvendes ifb. m. klubarrangementer. Grejet skal ligeledes her være afmærket med ejerens navn, adresse og telefonnr.

10.4
Jollemedlemmer deltager i laugets aktiviteter som nævnt under pkt. 8 og har adgang til generalforsamlingen ligesom aktive medlemmer, men uden stemmeret.

10.5
Der betales kontingent og pladsleje i henhold til takstbladet.

10.6
Havneformanden udpeger et antal pladser ved broerne som jollepladser.

10.7
Jollemedlemmer har ret til at anvende materiel, som B-nøgle giver adgang til.

11. BåDSTATIV-UDVALG. 

Udvalget blev nedlagt på generalforsamlingen 2008

dog gælder stadig understående hovedregler


      Hovedretningslinierne er:

1. Kortkølede både må ikke støtte på jorden, men skal støtte på et stativs bundbjælke
2. Løse bukke må ikke bruges ved kortkølede både
3. Stativets bundbjælke skal være så stiv at enderne ikke bøjer uforsvarligt op når båden sættes i.
4. Stativets tværbjælker skal være så solide at de ikke bøjer uforsvarligt op, heller ikke ved boltehuller.
5. Ved stativer der kun har et sæt støtter skal kølen være sikret mod langsgående bevægelse med kraftige stop
6. Støtter skal, hvis de ikke er overbevisende kraftige, hælde indad, og spindler eller støtteforlængere må ikke være stillet uforsvarligt langt op.
7. Støtterne skal være forsvarligt befæstede til stativet.
8. Understøtningen i bådens tværretning skal være så bred at sikkerheden mod væltning er forsvarlig, og understøtningen skal være sikret mod at kunne grave sig ned i underlaget.
9. Ingen kiler eller klodser mellem støtter og skrog må kunne falde ud, selv om skibet rokker så kilerne ikke er i spænd.
10. Ved langkølede både og brede tunge motorbåde, hvor der er stor afstand mellem forreste og agterste klodslag kan løse bukke anvendes, men de skal være surret forsvarligt sammen, og i bådens længderetning være så bredt understøttet, at de hverken kan vælte eller grave sig ned i underlaget.
11. Skruer og møtrikker skal være forsvarligt spændt.
12. Træstativer skal være fri for råd og revner der kan påvirke styrken.

12. BESTYRELSENS DISPOSITIONER.
Ethvert spørgsmål, der ikke dækkes af lovene eller nærværende forretningsgang, vil blive behandlet af bestyrelsen efterhånden som behov opstår.
Bestyrelsens afgørelse kan indankes for generalforsamlingen til ny behandling, der er endelig.

Bestyrelsen, Oktober 2010.